Print
Sitemap
UK
DE
Malling Kro

Anmeldelser

Fødselar i fin form.

Malling Kro fejrer sin 125 års fødselsdag uden mindste spor af træthed.

Det var med garanti ikke så lidt af en begivenhed i den lille landsby, dengang gæster kunne parkere hestevognen i vejkanten og for første gang træde indenfor på den nye kro. I dag er det også lidt af en begivenhed når kroen fylder 125 år. 125 år er en imponerende alder, men der er ikke spor af træthed hos fødselaren. Man fornemmer bestemt historien i de gamle lokaler, men de er løbende blevet renoveret, så de i dag fremstår lyse og indbydende. Vi besøgte Malling Kro en onsdag aften i juli måned og selvom det startede stille og roligt kom der godt gang i den i løbet af aftenen, og der er fuldt forståeligt, for selv om Malling Kro ligger en lille kørertur udenfor Aarhus, så er det afgjort besværet værd. Niveauet er nemlig meget højt og priserne fornuftige. Alt i alt lød regningen på 1295 kroner for to aperitif, to gange tre retter og to halve flasker vin samt dessertvin. En fair pris for et glimrende måltid, der placerer Malling Kro et sted mellem fire og fem stjerner. Men udsøgt betjening, -der bestemt ikke var nærig med vinen, -trækker det lige netop op på fem stjerner og en varm anbefaling om at besøge kroen, der, hvis niveauet holdes, formegentlig også vil kunne invitere gæster de næste 125 år.

Jan Schouby, Aarhus Stiftstidende, 26 juli 2009

 

Der er bådehus-, albue- og hjerterum på Malling Kro, der ligger smukt landsbyagtigt placeret overfor det, som man med lidt god vilje kan kalde en jernbanestation. Her serverer man ambitiøst anrettede delikatesser med udsøgt vinmenu fra et imponerende omfangsrigt vinkort.

Det hele foregår i et stilfuldt indrettet lokale med god plads mellem møblerne, så man ikke påtvinges naboernes konversation.

Alt i alt var besøget på Malling Kro en behagelig oplevelse, som vi kvitterer for med fire stjerner.

Tage Clausen, Jyllandsposten Aarhus, 22 august 2008

 

Flot mad til lave priser i Malling.
Det er i høj grad lokale folk, der har fundet ind i stuerne, som er moderniserede og pæne uden at kunne løbe fra en lidt mere ydmyg fortid. Man forstår dem godt - de lokale. For på imponerende vis spænder kroens repetoire over såvel moderne gastronomi som gode, landlige retter, såvel enkle bordvine med bred appel som det fantastiske vinkort med nye og gamle vinberømtheder mellem hinanden.
Samtidig er personalet på professionel vis i stand til at håndtere både de store selskaber og den mere personlige betjening ved små borde uden at lade nogen vente, og så er priserne virkelig rimelige i forhold til kvaliteten.
Lone Ryg Olsen, Jyllandsposten, 12 july 2006

Børsens "Scorebordet" har præsenteret en top-10 med de bedst anmeldte restauranter i 2005. Herpå indtager Malling Kro en flot 7. Plads
Børsen, Ole Troelsøe, 30 december 2005


Et sted, man kun kan give sine varmeste anbefalinger. En dejlig afstressende oplevelse i hyggelige omgivelser. Maden er rigtig god, og vinkortet er intet mindre end fremragende! Og så er det et plus at toget holder næsten uden for døren.
Jørgen Krogh, Aarhus Stiftstidende, 25 juni 2005


En personlig stil går gennem hele foretagendet, og det er tydeligt, at værtsparret har ambitioner, ligesom de har evner til at drive et spisested af god kvalitet. Og med priser, hvor det er tæt på, at der er tale om foræringspriser på den gennemsympatiske og hyggelige kro.
Ole Troelsøe, Børsen, 14 januar 2005


I dag er Malling Kro en lille kulinarisk perle, der trækker folk til langvejs fra. -uanset hvordan man kommer til kroen, spiser man absolut på første klasse.
Lars Thomassen, Jyllandsposten, 30 september 2004


Alt i alt en ovenud fin oplevelse. Malling Kro er - som et af Danmarks nye, mest spændende gastronomiske centre - virkelig en rejse værd! Priserne er moderate - trods den høje kvalitet på både mad og vin!
Torben Bagge, B.T. 22 maj 2003


Restauranten er ganske enkelt hyggelig, og stemningen er afslappet, uden at det bliver overfladisk. Tværtimod er det dybde og solidt håndværk, der præger køkkenet, og gæsterne får meget for pengene her ude ved den århusianske bygrænse. Høj kvalitet til rimelige priser på Malling Kro med en velgennemtænkt menu og fortrinlige vine.
Jens Erik Rasmussen, Jyllandsposten 8 maj 2003


Den gamle kro i malling er bestemt et besøg værd.
Maden og betjeningen er i top og prisniveauet er holdt på et særdeles fornuftigt niveau!
Jan Schouby, Aarhus Stiftstidende, 5 oktober 2002


Jernbanehotellet er blevet et gastronomisk center. I usædvanlige omgivelser tilbyder Malling Kro kultvine og elegante retter til uhyre rimelig priser
Lone Ryg Olsen, Jyllandsposten, 26 april 2001


Det er sjældent, man som madanmelder skal tænke sig ekstra grundigt om for at finde bare lidt negativt at sige om en restaurant, men sådan er det faktisk med Malling Kro. Her leverer man kvalitet på alle punkter hele måltidet igennem.

Niels-Chr. Jönsson, Aarhus Stiftstidende, 1 juli 2000


På bare få år har værtsparret fået opbygget en blomstrende forretning. Et velbesøgt og velanskrevet spisested, som kræsne ganer gerne kører et stykke vej efter, som lokalbefolkningen har taget overordentligt godt imod, og hvor man bør gøre klogt i at bestille bord i forvejen.
Jesper Poulsen, Ugeavisen Aarhus syd, januar 1998


Værtsparret har samlet et ungt team på kroen i Malling, og sammen har de fået skabt nogle rammer, hvor gæsterne dels kan gå på opdagelse i kroens herlige gamle interiørstil og dels få en kulinarisk oplevelse.
Lone Dybdal, Jyllandsposten Østjylland, 4 januar 1998


Og det var der ingen grund til at fortryde. Jo, det gamle stationsby-hotel er gået ind i en ny ungdom og blevet et mere moderne og hyggeligt spisested anno 1997.
Peter Moldt, Aarhus Stiftstidende, 25 juli 1997


Det er ikke kun indendørs, det unge værtspar har sat deres præg på kroen. I 1996 blev taget renoveret, og gårdhaven fik et vældigt løft. I sommeren 1997 har den store krobygning fået ordnet facaden så den i dag fremstår smukkere end nogensinde.
Dan Zachariasen, Aarhus Stiftstidende, september 1997


På grund af den excellente mad til en meget rimelig pris, tøver vi ikke med at tildele malling kro topkarakteren - tre kolber
HJSP, Dansk Kemi, 1996


Det unge værtspar på Malling Kro er fagligt særdeles dygtige, og det er en meget flot indsats, de har ydet i den tid de har drevet Malling Kro.
Formanden for Restauratørforeningen 1881


Malling kro er af dansk musikerforbund valgt til årets spillested 1999
Axel Boel & Bjarne Mikkelsen
Dansk Musikerforbund af januar 1993


Konklusionen må være, at Malling Kro er et godt bekendtskab. Et rart sted, hvor man holder sig til friske råvarer, høj kvalitet og et ærligt køkken.
Lars Thomassen, Jyllandsposten, 7 december 1995

 

    NYHEDER

Tirsdag bliver ny lukkedag....
Efter en fantastisk sæsonstart i påsken holder vi nu åbent hver weekend...
Så er det fars tur til at blive forkælet i grisestalden...
Navigation:  Om kroen  »  Anmeldelser
Adresse »    Malling Kro    |    Stationspladsen 2     |     8340 Malling    |   Tlf: 86 93 10 25    |    info@mallingkro.dk    |    Her finder du os   |